Endelig i Alaska!

Jeg må hellere starte fra starten:

Ugerne inden rejsen, havde jeg hele tiden noget at lave: venner at besøge, pins at lave, familie på besøg, Lære Nara at cykle (hahaha :D ) osv., så jeg havde slet ikke tid til at pakke noget som helst! Lørdag d. 7. august holdt jeg min afskedsfest ude i Engsighytten, hvor en masse venner og familie kom, så det var rigtig dejligt! Jeg fik en masse brugbare ting, som f.eks. en dagbog, lakrids, smykker, tøj, toilettaske, kalender, kuglepen, remoulade, penge, billeder og en masse andet :-). Jeg fik også sagt farvel til de fleste.


Fra mandag til tirsdag sov Niko hos mig, og hun hjalp mig med en masse (mange tak! Også tak til Maria for hjælpen!), for jeg havde jo slet ikke pakket noget sådan rigtigt. Så om onsdagen klokken 5 (ikke klokken 4, som mor rigtig havde sagt) kørte vi til København, hvor vi var ved 11-12 tiden (jeg kan ikke huske det), så ordnede mig og far det sidste med den danske spilleliste, jeg har lavet, til at spille i Alaska, så gik jeg i bad, og ca. halv 1 om natten gik jeg i seng. Ved ikke helt om jeg faldt rigtigt i søvn, hvis jeg gjorde, tror jeg, at jeg sov et kvarter. Tidligt stod vi op, og kvart i fire kørte vi til lufthavnen. For det var afrejsedag!!!!!!!!!!!!! :D


Jeg mødtes med de andre fra USA vest i lufthavnen, og udover at få billetterne lavede vi ikke andet end at snakke til vi skulle checke in. Jeg var nok 4. sidst i check-in køen af os udvekslingsstudenter (vi var 11 i alt), og jeg var den første i køen, som ikke havde overvægt (min vejede 22,4 kg, max var 23)!!!

Så sagde vi farvel til familierne (og måske græd jeg lidt), fik taget fællesbillede, og 7:00 var vi på vej mod Frankfurt. Hele flyveturen gik godt, og det gjorde den til Seattle også. Jeg var utrolig glad for de film der var! Jeg så The Last Song (Ha Stine!!), Shrek den lykkelige eller sådan noget, og en halv time af Alice i eventyrland og en anden film. Jeg sov nok et kvarter på hele flyveturen i alt (det var i Alice i eventyrland). Maden var ikke specielt god … Men 11-et-eller-andet lokal tid var vi i Seattle, og der var ingen problemer med at komme ind, gudskelov! Simon og Linea fra min gruppe havde ikke deres DS-2019 med, som man ellers SKAL bruge for at komme ind, men de fik lov til at sende den inden 30 dage er gået. Efter vi havde taget vores kufferter og været på toilet var Simon og Linea væk! Vi måtte gå videre uden dem, og jeg nåede slet ikke at sige farvel til vores guider Alex og Inger, for de havde travlt med at finde dem. Og så besluttede vi os for at følge hinanden til gaterne, for der var lang tid mellem vores afgange. Jeg skulle flyve som nummer tre. Så efter at have sagt farvel til Ida, Michelle og Kees gik vi til min gate. Alle Alaska flyverne var rigtig pæne, med klokkeblomst, hvaler eller eskimoer på :D Jeg sagde farvel til de sidste og gik om bord. På vej ind i flyet i køen mødte jeg to AFS’ere, en fra Tyskland, en fra Japan. Ham fra Tyskland skal bo i Anchorage, så det er tæt på!
Da jeg gik inde i flyet, var der en dame der sagde ”Go Rotary!” da jeg gik forbi – hendes datter var taget af sted til Taiwan for to dage siden! Jeg skulle sidde på rækken lige bag hende, ved siden af en meget rar ældre mand, som passede lidt på mig. Han havde arbejdet rundt omkring i Alaska, også i Soldotna, for 20 år siden, og han snakkede om, hvor koldt der er. Så spurgte jeg ham, hvad han mente med det, for de skrev jo i mine papirer, at der er ligesom i Irland/Danmark. Det viser sig så, at der sagtens kan blive -40 grader Celcius om vinteren!!!!!! (Mark bekræftede det senere). Men Jeg smagte Root Beer (ad) i flyet, og fik læst nogle kristne tegneserier, som handlede om at man kom i helvede, hvis ikke man bad til Jesus om tilgivelse. Jeg fik dem af den rare mand. Han spurgte mig: ”Are you a protestant?” mig: ”Yes,” ham: ”Good!” og så grinede han. Godt jeg ikke var katolik eller noget! Hehe. På vej ud af flyet, var der en masse som snakkede til mig, om hvor jeg skulle være og sådan, det virkede som om de kendte hele Alaska. Hende moren til Taiwan pigen, flugtes med mig ud, og vi snakkede en del. Jeg fortalte hende, at jeg skulle møde en, som jeg ikke vidste hvem var, og at jeg heller ikke vidste hvor. Hun var rigtig sød og hjalp mig med at finde Meg, som rotarianeren hed. Meg fandt min kuffert, og han fortalte en masse ting om distrikt 5010 – det største i verden. Vi er kun 24 inbounds, altså udvekslingsstudenter fra andre lande. Han hjalp mig med at få et nyt boarding pas (et stykke gult karton), efter hende ved skranken havde hørt hvor meget jeg vejede, og så gik vi til gaten. Vi var tre der skulle med flyet, og en pilot. Meg sørgede for at jeg kunne komme til at sidde forrest ved siden af piloten!!! :D Det var det mindste fly jeg nogensinde har fløjet med, der kunne max være 11 personer (inkl. Pilot). Det var rigtigt sjovt at flyve den tur, vi var ikke så højt oppe, så da vi fløj over vandet, kunne jeg se fiskene hoppe.

Da vi ankom, stod Evan, Sarah (som er min counsellor i stedet for Evan), Marcus, hans kone Meg og deres børn (de er fra klubben) og Mark, JoAnna, Gabriel, Kjersti og Abby og sagde velkommen til mig. Jeg fik endda en gave (50 good hikes in the Kenai Peninsula bogen)! JoAnna og børnene skulle rydde op fra noget sommer-kirke-noget, så jeg kørte med Mark hjem til huset. Vi så en ørn på vejen :-). De bor midt ude i ingenting, men der er hyggeligt. Om aftenen gennemgik vi spørgsmålene, og der er kirke hver søndag og jeg skal selv vaske tøj, men jeg har egen dobbeltseng og eget badeværelse :D Da JoAnna og børnene kom hjem, løb Gabe hen til mig imens han råbte ”Nanna, Nanna, Nanna, Nanna …” og hvis jeg kiggede på ham grinte han helt vildt – han er så sød! Jeg gik i seng klokken 11, og næste dag blev jeg vækket af Gabe som løb ind imens han råbte mit navn igen. Jeg var til rotary møde den dag, en masse rotarianere har tilbudt mig at komme med forskellige steder hen og sådan, så det er rigtig dejligt! Jeg mødte også den udvekslingsstudent, som lige er kommet hjem fra Tyskland. Min klub har sådan noget ”Happy dollar,” hvor man kan sige noget man har oplevet, eller synes er godt/dårligt, hvis man betaler en dollar, og mange af rotarianernes gode ting var, at jeg var kommet :D Og aftenen var vi til sådan noget, hvor alle har mad med, og der var 12 svenskere på besøg, så fik snakket dansk igen. Næsten alle anretningerne indeholdte laks! Vi beder forresten bordbøn ved aftensmad, og når vi har gæster eller er på besøg nogen steder.

To af svenskerne tog med os hjem, de skulle sove på mit værelse, så to nætter skulle jeg sove inde ved pigerne. På vej hjem så vi en elg med en kalv MEGET tæt på! Havde glemt mit kamera. Svenskerne havde været på hiketur, hvor de havde set to bjørne slås, hvilket er MEGET sjælendt! En bjørneekspert har endda spurgt om at holde et møde med dem!

Men jeg har det rigtig godt her, familien er rigtig sød, børnene ELSKER mig! (Dog ikke lige så højt som Jesus). Maden er meget mærkelig. Blå skemad, Juice i dåse, som skal blandes op med vand (det andet er for dyrt: 2 liter for 6 $), vitaminpille-vingummibamser osv., amerikanerne er mærkelige! Jeg skulle egentligt have været i Homer i dag, for at sejle, men bølgerne var for farlige, så det bliver på tirsdag. Vi tager til Anchorage i morgen, for at shoppe. Pigerne synes det er mærkeligt at jeg har det samme par jeans på to dage i træk …
Jeg glæder mig til skolestart! Jeg får lov at graduate, selvom jeg skal gå i 11. klasse :-)


Skriver når jeg har tid – håber I har det godt i Danmark!

xoxo
/Nanna